Statistik

Medlemmer: 145
Ansøgere:
3
Artikler: 118 Links: 48
Besøgende: 2045898

Login

Kan du ikke logge ind?
Vedtægter Udskriv E-mail
Skrevet af Honda Blackbird Webmaster   

Honda BlackBird Club Denmark

Vedtægter


§ 1. Navn og hjemsted:

Klubbens navn er ”Honda BlackBird Club Denmark”

Klubben har hjemsted i Danmark med adresse hos formanden.


Den 10. august 2001 sættes som foreningens fødselsdag.

Domæne http://www.honda-blackbird.dk/


§ 2 Formål:

Foreningens formål er at samles omkring en fælles interesse, nemlig vores motorcykler, som er mærket Honda CBR 1100 XX Super BlackBird.
At arrangere fælles ture, træf, samt skabe venskaber/råhygge og sammenhold.
At skabe kontakt mellem medlemmerne over Internettet, at udbrede foreningens eksistens og formål, samt at skaffe nye medlemmer.


§ 3 Medlemmerne:

Der findes to former for medlemskab:

  • Aktivt medlemskab
  • Passivt medlemskab


Som aktivt medlem optages kun personer, som er ejer af en Honda CBR 1100 XX Super BlackBird.
Som passivt medlem optages personer, som ikke er ejer af en Honda CBR 1100 XX Super BlackBird og som samtidig vil efterleve foreningens formål. Passive medlemmer, er fuldgyldige medlemmer, på linie med aktive medlemmer, bortset fra at de ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling.

Som medlem, kan man deltage i samtlige arrangementer og fællesture.
Foreningens medlemmer, herunder bestyrelsen har ingen forpligtelser over for tredjemand
Foreningen og kun foreningen hæfter alene med sin formue.
Som medlem af foreningen, har medlemmet ret til selv at forslå lokale ture/møder evt. via vores
webside.


§ 4 Kontingent:

Indmeldelsesgebyr fastsættes på den ordinære generalforsamling.

Passive medlemmer betaler ikke indmeldelsesgebyr.
Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Kontingentet er årlig og betales forud og opkræves i februar.
Kontingentet skal betales senest 14 dage efter forfald. Er dette ikke sket, erindres medlemmet om restancen.
Restance udover 6 uger, medfører sletning som medlem af foreningen, der skal derefter betales et nyt indmeldelse gebyr.
Udmeldelse, kan ske med øjeblikkelig virkning, men uden refusion af kontingent.
§ 5 Generalforsamlingen:

Foreningens højeste myndighed, er generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt i april – det er op til den til enhver tid siddende bestyrelse, at afgøre hvor i Danmark, generalforsamlingen afholdes.
Generalforsamlingen indkaldes med 5 ugers varsel, via vores webside, dette kan suppleres med E-mail og post.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal tilstilles foreningens formand senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Eksternordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne eller 25 % af medlemmerne skriftlig fremsender ønske herom pr. E-mail eller post. Indkaldelse sker i henhold til § 5 c.


§ 6 Bestyrelsen:

Bestyrelsen der er ulønnet, består af 3 eller 5 medlemmer, hvert medlem vælges for 2 år af gangen. Den siddende bestyrelse har bemyndigelse til at vurdere om bestyrelsens sammensætning skal udgøres af 3 eller 5 medlemmer under hensyntagen til de foreliggende opgaver mv.
På valg i lige år, er 2 medlemmer.
På valg i ulige år er 1 eller 3 medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Hvert år vælges 1 suppleant til bestyrelsen for et år af gangen.
Hvert år vælges 1 revisor.
Ved afgang i bestyrelsen indtræder suppleanten, indtil førstkommende ordinære generalforsamling


§ 7 Bestyrelsesmøder:

Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder efter behov og så ofte formanden, eller et flertal fra bestyrelsen, finder det nødvendigt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsens medlemmer er til stede.
Bestyrelsen kan nedsætte et udvalg, til løsning af særlige opgaver, disse opgaver kan varetages af foreningens medlemmer.

Et bestyrelsesmedlem kan få kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmøder, hvor der afregnes med 1.- kr. pr. km + evt. broafgift eller færgebillet.



§ 8 Foreningens ledelse:

Har ansvar for driften af foreningen, såsom:
Føring af regnskab
Vedligeholdelse af Klubbens webside på adressen http://www.honda-blackbird.dk/.
Udbrede kendskab til klubbens eksistens, salg af diverse T-shirts, mærker m.m. samt
arranger træf & ture.



§ 9 Revision

Revisoren gennemgår og godkender regnskab.
Revisoren er berettiget til at lave uanmeldt revision.


§ 10 Regnskab:

Kassereren, fører foreningens regnskab og er ansvarlig for kassebeholdning.
Regnskabsåret, er kalenderåret (1. januar til 31. december ).
Regnskabet, der skal omfatte både driftsregnskab samt status, underskrives både af bestyrelsen og den interne revisor.


§ 11 Vedtægtsændringer:

Ændringer af foreningens vedtægter kan kun finde sted, når dette fremgår af indkaldelsen.
Vedtægts ændring kan afgøres med simpelt flertal blandt de fremmødte der er stemmeberettigede.


§ 12 Eksklusion:

Medlemmer, der modarbejder foreningen, kan ekskluderes af bestyrelsen.
Et sådan medlem, har møderet, på den førstkommende generalforsamling, hvor eksklusionen skal forlægges til godkendelse.


§ 13 Foreningens midler:

Foreningens midler, skal hvile i sig selv
Foreningen må ikke stiftes gæld
Foreningens midler bruges til vedligeholdelse af webside, indkøb af kontorartikler, papir, frimærker m.m.
Brug af overskydende midler, vedtages på generalforsamlingen.

Således vedtaget den 18. november 2001

og 22. november 2004

og 30. april 2005

og 29. april 2006

og 15. april 2007

og 12. april 2008

og 18. april 2009.   
 
< Forrige

Aktiviteter

24. September 2010 - Friday
Løvfaldstræf
5. November 2010 - Friday
Efterårs fest Maribo MC

Hvem er online

Vi har 4 gæster online

Køb Salg Bytte

Udstødning.
MC, Reservedele, Beklædning og Sikkerhedsudstyr (09.06.2010)
Schubert C2
MC, Reservedele, Beklædning og Sikkerhedsudstyr (09.04.2010)
turbo
MC, Reservedele, Beklædning og Sikkerhedsudstyr (27.02.2010)
Hugger
MC, Reservedele, Beklædning og Sikkerhedsudstyr (25.02.2010)
Bagskærm til Blackbird 1100 XX sælges
MC, Reservedele, Beklædning og Sikkerhedsudstyr (23.01.2010)


 
= Ad with Photo

Blackbirds gennem tiden

bb2004.jpg